Forum-svar oprettet

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Negativ rente af indestående midler. #2665
    Bente KrogsøeBente Krogsøe
    Deltager

    Hej Torben
    Vi kontaktede i foråret Arbejdsmarkedets Feriefond først telefonisk i forhold til en dispensation og et ønske om at kunne placere vores likvide midler på en konto ved Esbjerg Kommune med selvfølgelig helt vandtætte skodder. På baggrund af de vilkår vi nu er underlagt i bankerne kunne de måske nytænke deres Bekendtgørelse. De var positivt indstillet på en ansøgning omkring det og mente at det jo kunne være interessant for mange andre feriefond.
    Vi fik derefter udarbejdet en skriftlig ansøgning. Kommunens økonomikontor var selvfølgelig indover og undersøgte meget grundigt om de måtte/ville gå med til sådan en aftale. De udfærdigede et dokument til AFF som vi vedhæftede vores ansøgning.
    Desværre fik vi afslag på vores ansøgning, selvom de i første omgang var positivt indstillet. De begrundede afslaget med følgende: “Arbejdsmarkedets Feriefond vurderer, at en sådan ordning vil stride mod det markedsøkonomiske investorprincip, hvilket er uforeneligt med de bagvedliggende hensyn i Bekendtgørelse nr. 1090 af 30/06/2020 § 10”.
    Vi er jo derfor i samme båd og må leve med de trælse negative renter.
    Bente Krogsøe
    Esbjerg Kommunes Feriefond

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)