- Dette emne har 2 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 2 år af Torben Jensen.
-
ForfatterIndlæg
-
04/11/2020 kl. 11:32 #2522Torben JensenDeltager
Vi har netop fået af vide af vores bank at de har sat beløbet ned for hvornår der skal betales negativ rente.
Det kommer i vores tilfælde til at koste 12.000 kr. om året som vi ikke får noget for.
Det er i særdeleshed skidt i en situation hvor vi ikke længere kommer til at modtage uafhentede feriepenge.
Jeg ville høre om der er andre fonde der har gjort sig nogle overvejelser om hvordan det kan undgås at skulle betale negative renter?
Er der nogle banker hvor de kigger på konti hver for sig så man blot kunne have mange konti med mindre beløb på hver af dem. Er der andre muligheder/banker?
I Bekendtgørelsen om feriefonde §10 står at vores likvide midler skal stå som kontant indskud eller i rentebærende obligationer med en løbetid på højest 5 år.
Konkret har vi alle vores midler stående i kontant da vi gerne ville være uafhængige af dagskurser på obligationer osv.
Dernæst er obligationer ikke specielt ’rentebærende’ længere.
Jeg tænkte at der var andre fonde der nok var i lignende situationer.
Er der nogle gode ideer?Venlig hilsen
Torben Jensen
DR Feriefond11/10/2021 kl. 08:41 #2665Bente KrogsøeDeltagerHej Torben
Vi kontaktede i foråret Arbejdsmarkedets Feriefond først telefonisk i forhold til en dispensation og et ønske om at kunne placere vores likvide midler på en konto ved Esbjerg Kommune med selvfølgelig helt vandtætte skodder. På baggrund af de vilkår vi nu er underlagt i bankerne kunne de måske nytænke deres Bekendtgørelse. De var positivt indstillet på en ansøgning omkring det og mente at det jo kunne være interessant for mange andre feriefond.
Vi fik derefter udarbejdet en skriftlig ansøgning. Kommunens økonomikontor var selvfølgelig indover og undersøgte meget grundigt om de måtte/ville gå med til sådan en aftale. De udfærdigede et dokument til AFF som vi vedhæftede vores ansøgning.
Desværre fik vi afslag på vores ansøgning, selvom de i første omgang var positivt indstillet. De begrundede afslaget med følgende: “Arbejdsmarkedets Feriefond vurderer, at en sådan ordning vil stride mod det markedsøkonomiske investorprincip, hvilket er uforeneligt med de bagvedliggende hensyn i Bekendtgørelse nr. 1090 af 30/06/2020 § 10”.
Vi er jo derfor i samme båd og må leve med de trælse negative renter.
Bente Krogsøe
Esbjerg Kommunes Feriefond12/10/2021 kl. 10:09 #2666Torben JensenDeltagerHej Bente.
Tak for din besked. Det er så ikke den vej vi skal gå. Vi kommer til at tænke ud af boksen, men indtil videre kommer vi så til at betale ved kasse 1.De bedste hilsner
Torben Jensen
DR Feriefond -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.