UDSÆTTELSE – ÆNDRING AF PARASOLLENS SEMINAR 2020 – DELING AF PRAKSIS IFT. CORONA PÅ HJEMMESIDEN
Kære medlemmer
Desværre er vi også nødt til at stille os i køen i forhold til ændringer i planlægningen. Bestyrelsen har valgt, en udsættelse af seminar og generalforsamling.
I forhold til landets særlige situation med pandemi, var det ikke en vanskelig beslutning at udsætte seminaret og generalforsamlingen.
Men det var derimod meget vanskeligt at spå om, hvornår det er bedst at finde et nyt tidspunkt til at afholde arrangementet.
Vores valg er faldet på den 9. og 10. november 2020, og derfor vil vi gerne have jer til at reservere denne dato i kalenderen.
Programmet ændres ikke umiddelbart, men der kan komme justeringer.
Dette vil bestyrelsen se på ved kommende møder i henholdsvis juni og august måned. Parasollens bestyrelse har fået bekræftelse på, at der kommer en revision af bekendtgørelsen for Feriefonde, og derfor fastholdes indlægget herom også.
Er der gode forslag til emner eller ideer til seminaret, foredragsholdere mv. modtages dette selvfølgelig stadig meget gerne.
I forhold til generalforsamlingen forlænges valgperioden i denne særlige situation
Umiddelbart vælger vi at beholde jeres tilmelding og betaling. Er der deltagere der ikke kan eller ikke ønsker at deltage, så vil der blive mulighed for tilbagebetaling af det indbetalte. Nye tilmeldinger modtages frem til medio oktober.
Henvendelse herom til Poul Lehn Jensen, pt.jensen@post.tele.dk
NYT NYT ift. Covid-19 FRA TILSYNSMYNDIGHEDEN
Fra myndighederne oplyses, at Fondenes huse undtagelsesvist kan stilles til rådighed for en af kommunerne/regionerne til karantæneramte pga. Covid-19.
Samtidig tolkes endvidere, at der nu i forhold til ændringerne i epidemiloven, at husene kan eksproprieres af samme grund.
I øvrigt oplyser tilsynsmyndigheden, at der vil blive set mildt på, hvis 4-årsreglen overtrædes af nævnte grund. Det vil være en konkret vurdering, om det pågældende år udgår i beregningen eller indgår med mindre vægt.
PARASOLLENS HJEMMESIDE UNDER: “IDEER OG ERFARINGER” – DEL DIN VIDEN med de andre fonde
Flere fonde har været interesseret i at vide hvad hver enkelt fond har gjort af tiltag i forhold til coronakrisen, som har betydet flere aflysninger og flytninger af lejemål.
Der er allerede en tråd på hjemmesiden, så gå gerne ind på denne, og komme med jeres bud og løsninger på både denne problematik, og kom også gerne med andre emner vi kan dele med hinanden, så vi sammen kan blive bedre.
Pbv.
Parasollen